lørdag den 19. marts 2011

Usædvanlig måne

Månen vil stige, månen er et stort fedt ansigtskamera
i disse timer og mine kløende downbeats
registrerer jeg fra et punkt omme i nakken
mens jeg i en brøkdel af et sekund
bliver en dimension rigere
for så at udstøde den igen
prikkende med blodlammet marv
og må så derfor flytte focus
måske lettere perforeret
om ikke andet så i sanserne
fordi jeg statisk set ikke kan rumme
disse cirkulationers oratorier
og så starter fuglene deres morgensang
helt ude af trit og rundt på gulvet
mens jeg slutteligt finder dit lysende ansigt
at stirre på med en forstørret omgang absurd melankoli.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar