tirsdag den 8. marts 2011

Alt dette

Disse mennesker, dette blod, dette rum
som er eftertænksomhedsmæssigt afrejst.
Her er dine ting og dine spredte øjeblikke
som du næsten ikke kan få hånd om.
Du er tryg i dette nu lige midt i det
velkendte gennemsivende panorama
og det kan høres på dit åndedræt
helt op i din rygs tomme nakke.

Hvad har din fordømte krop og ånd
at tigge om midt i mareridtets boblen?
Stik mig et smil og du får et velment
skulderklap mens vi snakker om
sollysets pludrende lysocean.
Hvad kan man ellers foretage sig
ved evolutionens endestation og slavestutteri?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar