Hovedet

Fuldskægget var trimmet
hovedet var frais
men dets indhold stod
over for en poetisk afmagt
og forty-niners-sammenligningerne
var slet ikke så skøre igen.

Hovedet sad der midt i stuen
og lyste op som en fotobakterie
hvilket var en forbløffende evne
i betragtning af at idérigdommen
helt var skrumpet ind.

Det skulle vise sig, at årsagen
lå i omgivelserne som
var komplet sort/hvide samt lerede
og som hovedet i sin frapperende
tilstedeværelse snart fuldstændigt
havde afstødt.

En god beundrer og ven af huset
var i færd med at rulle nogle
frisklagte landskaber ud
til ære for hovedet inde i huset
men poesien lod stadig vente på sig.