Jeg var en drengeøgle
langt væk fra huset
og de gamle hunøjne.
Jeg havde lige leget
med kviksølv
og var nu på vej
ind i et sommerfatamorgana.
Jeg sad på min cykel
på vej ned ad alléen
med fosforpiletræerne.
Jeg var smurt ind
i henrykkelse
og kunne høre via hjulene
at vejen var støbt i harper.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar