Sidelinien

At stå på sidelinien uden at ville det anderledes og tænke grusomt højt i luftstilhed bliver så vildtvoksende på et eller andet plan og så løftende i indvendige vrinsk. Du vil så gerne etablere kontakt men det er simpelthen så svært når du nu er afstandsholderen som er retningsbesat i et virvar af korrektheder og udsigtsløse indsigter. Når først det legitime jordbærbed med dets underhav af rigtige indstillinger bliver en uvedkommende selvsikkerhed kan du godt se den katalogiserede opløsningsproces i øjnene og gå ned med systemdrømmen.