Tilholdsstedet er betragtet med angst
hvilket er noget forbandet pjat,
fordi prøv nu at få det ned
i noget objektiv højde
som vi kan være med på
og ikke alle de der kålhovedepsykoser,
ufrugtbarhedssumpe
og humørforladte røvpillerier.
Jeg ved jo inderst inde godt
at vi formår at appellere
til noget overjordisk guf
og fremtidsklar følelsesfyrværkeri,
det gælder bare om at få
pumpestangen skruet ind
i bevidstheden, så vi kan betragte
krokodillefedmen på afstand.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar