Altid slagsmål hormonforkvaklet
i bondeidyl og støvskyer uskelnelige
fra den foregående
altid en smøg i kæften efter afsluttet
samleje en almenneskelig natur
og skrubtudser i pyjamas til stede
som oberservatører
flovheden som ternede skjorter
og hallo siger centralen
ad landevejen flagermusfikseret
sammen benævnt på kanten
tilstrækkeligt i skindet
erindrer skælvende kalveknæ
ja naturligvis det er direkte
op i høet konstruktionen skråsikker
og ældgamle lyde af knapper
skorstensrøgen skråtobak for
en sundere cancer
og glødende grin bag en hoppe
hjerterfri stegeso trofastheden
ruller dagen sammen søm mod søm
og spiser sig mæt i arvestykker.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar