Hun kommer ind med gløder i overskægget
og taler tordnende
som kom det dybt nede
fra tidernes urmørke;
at nu var HUN altså udmattet
af mange ting,
bl.a disse bøgestammer
som har sluppet rødderne i stormene
og flyver forvildet rundt i luftrummet
hvor de virkelige informationer
har lidt svært ved at "komme igennem"
og så forlader hun rummet
mens fuldmånen giver sig til kende
som et stykke symbolaffald
fra en glemt b-film.
fredag den 18. februar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
mega fyrigsexet på den lidt støvede måde.
SvarSletdet satte sig i hvert fald fast i mig.
meget sigende brug af vasaler, der bidrager til digtets spænding.
i det hele taget synes jeg det er et meget bastant digt, og det klæder det enormt godt.
Jeg har lige fundet din blog, og det ser godt ud. Jeg vil se mig lidt mere omkring herinde.
Hvis du skulle have lyst til at byttee-byttekøbmand, så kan du jo gå ind på min blog www.sissesofie.blogspot.com
venlig hilsen Sisse-sofie