Tømmer mig foran jer på et særligt signal
men venter ikke på noget mellemforståelse
nu omsider hele mit tankesæt sat til tændsatser
omkring et kredsløb sylteansigter mødt op
med stemmer denne årstid disse mord
iscenesat til bevægelser bjæffende og sjælens
hulkort først du kender livets ulyde
en sækkepiberøv øjne der fortynder
og alle jer vrængbilleder voksende under
fysisk tyranni gid hvilken relation til noget sødt
en ødelagt radiator der mindes vandet
og dets trygge duresyngen.
mandag den 28. februar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Må jeg spørge hvad dine overvejelser er gået på, i forhold til at udelade "jeg" i de to første vers, men efterfølgende referere til "mit tankesæt" ?
SvarSlethov. jeg overså elegant at du havde skrevet "tømmer mig" og ikke "tømmer sig" og derfor knytter mit spørgsmål sig udelukkende til hvad dine overvejelser går på i forhold til at udelade jeg.
SvarSletEr det et bestemt sporgligt forhold du ønsker at sætte fokus på?
Den forstod jeg ikke?
SvarSletMen nej, der er ingen overvejelser mht sproglige forhold, eller noget andet. Det er rent 1 - 2 -3 skriv.
SvarSletOkay, jeg troede St der måske varet forbehold der handlede om at bevare uvisheden om hvem der tømmer dig, og hvem der ikke ventet. Eller at det var en kommentar til sprogets udvikling. Hvis der ikke er nogle overvejelse bag, synes jeg imidlertid at det påvirker lækkerheden i digtet markant. Det er grimt at udelade jeg, det hører til på facebook og andr forkortede mediemuligheder.
SvarSletJeg har heller ikke udeladet jeg'et. Jeg forstår ikke hvad du skriver.
SvarSlet"(jeg) tømmer mig foran jer...
SvarSletMen (jeg) venter ikke på..."
Endnu en "dødsannonce" til dit repertoire. Det er blevet til pænt mange efterhånden. Fortsæt endelig!
SvarSlet