Mit ansigt er snart så langt
at det ikke kan være i lejligheden
og det bliver heller ikke nemmere
når indfiltret spaghetti
gerne vil vælte op af alle skuffer -
men nu er jeg ude på altanen
som er produceret af kraftsky
og jeg sér dette ormefolk dernede
nærme sig råbsbanaliteten
meget hellige af synd
men så spiser jeg et stykke grundstof
og 'vupti' opnår et slags superblik
så jeg kan se de døjer
med en helvedes masse irregulære
bomuldsstykker inde i navlerne
mens fremtidens tanker om sødesuppe
indtaget med gafler
begynder at former sig inde i hovedet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ordet "tallerkenneger" dukker ufrivilligt op i mit sind ved læsning af dette. Vi lader billedet stå et øjeblik.
SvarSlet