På vej ned ad trapperne

Jeg fløjter på ved ned ad trapperne
og flyver i solbeskinnet slowmotion
ud gennem hoveddøren -
bliver hængende lidt i luften
mens jeg stadig fløjtende
og nu også i latter
er i vanvittig god balance
mellem indånding og udånding
under urenes knuder
og den dunkende rumfornemmelse -
de knitrende gys over den
dalrende befrielse -
at være i live i sådan
en uhørt grad at hovedet
er så tæt på at blive sprængt
- stadig fløjtende
og nu også i stor fortrøstning
over fremtidens uhelbredelige soter -
disse vitale tut
mellem hjernepunkterne
mens jordens tiltrækningskraft
forgæves prøver at få mig ned.