Vestfyn, 1966

Altid slagsmål hormonforkvaklet
i bondeidyl og støvskyer uskelnelige
fra den foregående
altid en smøg i kæften efter afsluttet
samleje en almenneskelig natur
og skrubtudser i pyjamas til stede
som oberservatører
flovheden som ternede skjorter
og hallo siger centralen
ad landevejen flagermusfikseret
sammen benævnt på kanten
tilstrækkeligt i skindet
erindrer skælvende kalveknæ
ja naturligvis det er direkte
op i høet konstruktionen skråsikker
og ældgamle lyde af knapper
skorstensrøgen skråtobak for
en sundere cancer
og glødende grin bag en hoppe
hjerterfri stegeso trofastheden
ruller dagen sammen søm mod søm
og spiser sig mæt i arvestykker.

Mit ansigt er snart så langt

Mit ansigt er snart så langt
at det ikke kan være i lejligheden
og det bliver heller ikke nemmere
når indfiltret spaghetti
gerne vil vælte op af alle skuffer -
men nu er jeg ude på altanen
som er produceret af kraftsky
og jeg sér dette ormefolk dernede
nærme sig råbsbanaliteten
meget hellige af synd
men så spiser jeg et stykke grundstof
og 'vupti' opnår et slags superblik
så jeg kan se de døjer
med en helvedes masse irregulære
bomuldsstykker inde i navlerne
mens fremtidens tanker om sødesuppe
indtaget med gafler
begynder at former sig inde i hovedet.

Jeg står og puster balloner op

Jeg står og puster balloner op
i huset der er renset ud for døre og vinduer
men hvor alt er inde i munden
og hænderne vrides af uforløst viden
hvis de ikke lige tager om dig
i noget der ligner kærtegn
under loftssurheden
hvor dimensionerne mageligt
kan tabes uldent
men det er jo også lige meget
fordi sprængt rumfornemmelse
føles genialt og fedt.

Tømmer mig foran jer

Tømmer mig foran jer på et særligt signal
men venter ikke på noget mellemforståelse
nu omsider hele mit tankesæt sat til tændsatser
omkring et kredsløb sylteansigter mødt op
med stemmer denne årstid disse mord
iscenesat til bevægelser bjæffende og sjælens
hulkort først du kender livets ulyde
en sækkepiberøv øjne der fortynder
og alle jer vrængbilleder voksende under
fysisk tyranni gid hvilken relation til noget sødt
en ødelagt radiator der mindes vandet
og dets trygge duresyngen.

Intimitet

Seværdigheden drømmemejslet dansende
blotter skrævets døvstumhed fra
det røde orker ikke kagecreme
regnvejrskys smager saltkornene
på en fin krop lyden af hår favner
som tryghed i kortbølget modtagelse
og under trompetfanfare ses kønnet
er der ikke en syrlig lugt af kompost
gående ind i forhæng stadig de samme
mangler og pubeshår
til op over begge ører.

Kræver solskinnet

Kræver solskinnet som en drøm
af balloner over byen således skal
det fornemmes og fjæset
strukket ud i modtagerflader dirrende
forblæst af flystribernes
hvide streger i socialiseret festoriginal
hovedet vendt mod skyerne
forstå det hvem der kan ganske alene
rundt skåret og intet begreb
om andet end kvanter
luftbårene stiklinge og den blå
farve airdynamisk filiong gong gong.

På vej ned ad trapperne

Jeg fløjter på ved ned ad trapperne
og flyver i solbeskinnet slowmotion
ud gennem hoveddøren -
bliver hængende lidt i luften
mens jeg stadig fløjtende
og nu også i latter
er i vanvittig god balance
mellem indånding og udånding
under urenes knuder
og den dunkende rumfornemmelse -
de knitrende gys over den
dalrende befrielse -
at være i live i sådan
en uhørt grad at hovedet
er så tæt på at blive sprængt
- stadig fløjtende
og nu også i stor fortrøstning
over fremtidens uhelbredelige soter -
disse vitale tut
mellem hjernepunkterne
mens jordens tiltrækningskraft
forgæves prøver at få mig ned.

Drømmen om den bonerte og kropumulige by

Drømmen om den bonerte
og kropumulige by
tager sin begyndelse og slutning
i ét og samme skizofrene skrig.

Imellemtiden har der været underliv
og deres plirrende fornemmelser
overfor afkom men som alligevel ikke
lykkedes eller noget som helst.

Her i de sidste drømmefaser
er den åndelige gigt tiltagende
og opløste folk stikker deres hoveder
ind gennem papirstynde vægge
og skriger samlejesvin til hinanden.

Den store fantastiske kærlighed

Den store fantastiske kærlighed
mellem dig og mig
i grønhedens lune firkanter
samt ind i lykkelige buer
af trivsel og kaffecirkler
er snart helt ubeskrivelig.

Enhver beskrivelse er i fare
for at blive klumset
og hen i retningen af gas
men perspektivernes skønhed
udfolder sig alligevel
i salige prim og bevægelser.

Han står dernede ved pølsevognen

Han står dernede ved pølsevognen
flere timer i træk
og er derved det eneste stationære
i et ret så omskifteligt plenum
som han kender på 'knækket'
så at sige, for det hænder tit
der opstår et knæk på en
eller anden måde -
det være sig kommunikationsmæssigt
eller den uundgåelige opgylpen
i skraldespanden,
for han er ved gud ikke appetitlig
men nu er den pølsevogn
nu én gang hans post
og han fremstår faktisk meget oprindelig
som han står lige nøjagtig dér
mens arthistorien forsøger
at skrive sig færdigt
og poesien sit ubevidste
element af bevidstløshed.

Hun kommer ind med gløder i overskægget

Hun kommer ind med gløder i overskægget
og taler tordnende
som kom det dybt nede
fra tidernes urmørke;
at nu var HUN altså udmattet
af mange ting,
bl.a disse bøgestammer
som har sluppet rødderne i stormene
og flyver forvildet rundt i luftrummet
hvor de virkelige informationer
har lidt svært ved at "komme igennem"
og så forlader hun rummet
mens fuldmånen giver sig til kende
som et stykke symbolaffald
fra en glemt b-film.

Betændelsesdryppende kneppekvæg

Du bliver flået ud af sengen
af en pervers forskræmt hermafroditisme,
sygdomsramt i spændetrøjer
bugserer de dig frem
og op på en bonet platform
mellem betændelsesdryppende kneppekvæg,
lort og visne agaver
for en forrykt folkemængde
som vil have udløst sine små serieorgasmer
over dit incestuøse smil
din frådens hindbærskum
således at de bitre billeder
af kønnets regnorm
og bruskpassage
en kort tid gemmes væk
til fordel for det globale sansebedrag.

Den italienske bjerglandsby

Her er vi i en lille
italiensk bjerglandsby
hvor solen klimprer
sit aflad ud over alle
og hvor præsten
er gået på druk
i et skide sjusket hjørne
med makiser henover
lige en spytklat
fra springvandets selvfølge
hvor uartige dameben
nægter at holde sig i ro
og autodokteren
med spaltede hårspidser
river sig diskret
i pikken
samt naturligvis fuglene
som er så højt oppe
at de næsten ikke
er værd at nævne.

Her i februar

Her i februar på et ganske bestemt
sydlandsk hotel mindes enkelte måske
stadigvæk den her lille dreng
som tog en fire-fem skridt ud
af en østvendt dør og blev forvandlet
til en lille sandbunke
og jeg siger måske da intet kan vides
ej heller hvilke tankers korsvirke
der er sat ind i nutidens eksistenser
som er ansat til at smække med dørene
og med våde viskestykker
informere om solens atombombesprængninger.

Mundløshed

Kom du kære fætter
med dine uregelmæssige bøjninger
og dine indvoldsorme,
da vil vi med modvirkende symbiose
forlade os på jordens overflade
med vores pavefjendtlighed
og oprørt museumsvæsen
annoncere en lille tilintetgørelse
i det storsnudede ubevidste sjæleliv,
du kære fætter med mundløshed
og forvrøvlede stjernehøjder,
charmen sidder i dødens forgårde
som du med egenhændig nekrolog
aer på os med frække pianopedaler.