Årsagen

Jeg har kredset om barndommen før
men er nødt til at gøre det igen.
Ny årsag: Der var så meget mere af himlen dengang.

Der var engang hvor jeg havde gået så tungt
at jorden var blevet pløjet op af mine små fødder
og mit hoved var blevet ovalt.
Så tung kunne himlen være.

En anden gang havde jeg hængt under en trækrone
nærmest i et felt af gammel elektricitet
af idag helt glemte årsager.
Jeg tænker måske kedsomhed blandt enebørn.

At man skulle løfte benene når man gik
var en meget almindelig ordre dengang
men jeg havde mine atmosfæriske forstyrrelser.

Mine uvisheder var nærmest stimulerende
og jeg anede ikke at min oplysthed på sigt
ville undergrave min barndom.

Dette dagens ansigt

Dagen er sammensat
af så tykke og glatte klichéer
som øjne og breve.
Heldigvis smutter disse komponenter ud af hånden
som håndsæbe, hvis man gider gribe om dem.
Alt hvad jeg kan negle
er et tænderskærende emblem
som er ude af trit med fysiske faktorer
og der er ikke et svar på dit hvorfor.

Man kan hvad man vil.
Overfor dig tør jeg vise en ordinær glæde.
Når du hvisker ordet 'dynamisk'
under samtlige uldne tæpper,
bliver du klædelig katteagtig.
Jeg får sådan en lyst til at vokse med opgaven
når du annoncerer det kontrafej -
dette dagens ansigt der er ommøbleret.

Skjul

Hele natten kan jeg sidde
og bare fornemme det hele,
som jeg så for sjov
prøver at forstå baglæns
i takt med lejligheden giver sig,
når jeg lukker op for altandøren
så kulden fosser ind.

Hvad hudpigmenteringen angår,
kan jeg sige det drysser af
(sådan ser det ud)
og det er interessant.
Ja, det er sådan et repertoire
jeg vil påstå også
er en del af universets love.

Jeg må nok tilstå,
at jeg er en lykkelig fange
af incitamentet, selvom det også
kan få mig hylet ud
til tankerne "Mon jeg
i mit lille firkantede skjul,
kan få morgendagen til at savne mig?"

De østrigske kamelspurve

Dem der lever godt, lever stille.

Barok må himlen være
hvilket de østrigske kamelspurve
tager for givet.

De har gang i festspillene
ved en udeltagende søbred.
Ligefrem at inddrage den
italienske renæssance,
er nok lige, at gør for meget
væsen ud af det.
De er ligeglade.

Kamelspurve er bygget
på et græsk ord for strudse,
men uanset hvilket produkt,
om det så er ud fra et
hukommelsestab,
så har de en funktion
og er betjent af deres
hensigter. Livet er så meget
mere udover det menneskelige
mørke.

Tæppet går op

Tæppet går op, og tæppet går ned igen
men derimellem titter hr. og fru. Granberg frem,
som begge i den kolde morgen har en fornemmelse af,
at hverken de eller verden er til.
Men det er de selvfølgelig,
og mens de iscenesatte lyde fra byen
trænger ind til dem,
væbner deres hjerner sig
til den uundgåelige konfrontation:
denne tilsyneladende knivskarpe fornemmelse
af livet, som antages at gå ind hos de fleste.
Begges hjerner arbejder på højtryk
for at få vendt billederne rigtigt,
billederne af ting
og individer der sejler rundt
for at få tilfredsstillet deres behov
mens de eventuelt løber fra eller til deres ansvar
i en sær indhyllet drøm,
der handler om tryghed, morskab, sindssyge og død.

Syn for sagen

Forsøger at sige det uden udæsken:
man er nået hertil
og helt sikkert halvvejs
taknemmeligheden
er til at få øje på
især hvis der er fasthed i blikket.

En treogfyrreårig
reserverer sig en betydning
forsynet med kærlighed
fyrværkeri og nye støbeskeer.

Går amok med hele okularet
lader vejen sno sig:
tagrygge
frimærker
men ingen bjerge.

Jeg er begyndt
at sove syngende.

Bevægelse

Han smider den uopsprættede bog
henad gulvet
den er uanvendelig uden papirkniv
lidt lissom hans familie der enten er døde
eller allemulige andre steder henne
hvilket forlængst er accepteret
som en fejende bevægelse
som en dunken i en opvarmet ovn
og rummer en underforstået orden.