Tæppet går op

Tæppet går op, og tæppet går ned igen
men derimellem titter hr. og fru. Granberg frem,
som begge i den kolde morgen har en fornemmelse af,
at hverken de eller verden er til.
Men det er de selvfølgelig,
og mens de iscenesatte lyde fra byen
trænger ind til dem,
væbner deres hjerner sig
til den uundgåelige konfrontation:
denne tilsyneladende knivskarpe fornemmelse
af livet, som antages at gå ind hos de fleste.
Begges hjerner arbejder på højtryk
for at få vendt billederne rigtigt,
billederne af ting
og individer der sejler rundt
for at få tilfredsstillet deres behov
mens de eventuelt løber fra eller til deres ansvar
i en sær indhyllet drøm,
der handler om tryghed, morskab, sindssyge og død.