Han smider den uopsprættede bog
henad gulvet
den er uanvendelig uden papirkniv
lidt lissom hans familie der enten er døde
eller allemulige andre steder henne
hvilket forlængst er accepteret
som en fejende bevægelse
som en dunken i en opvarmet ovn
og rummer en underforstået orden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Mærkbart.
SvarSletUnderforståede ordener fylder mere end vi aner. Om ikke det hele. Det pudsige er, at det underforståede ofte er en over(drevet/talt/set)forstået sandhed. Fordi det sner, dør vi ikke nødvendigvis i en lavine. Eller noget.
Jeg kan lide det her digt. Altså virkelig LIDE det!
Mærkbart