fredag den 4. november 2011

Læssøegade

Jeg vil gerne berette om Læssøegade
min barndomsgade,
der starter ved Karlsens Kvarter ( en slags
gourmetbodega med importøl)
inde i byen
til den velfriserede natur ude i Fruens Bøge.
Det hed sig - og det gør det nok stadigvæk
- at Læssøegade markerer et miljøskifte,
fra bykerne til overklasse-villakvarter,
især efter Jagtvej, hvor de høje ejendomme
holder brat op og erstattes
af murermestervillaer.
Læssøegades skæve butikker og eksistenser
kunne stadig leve det ud i samdragelighed
der i min barndom;
de forvildede studenterkursister
med overkroppene krænget ud af vinduerne
på førnævnte bodega,
den frie købmand på det modsatte hjørne
som var ikke-erklæret maniodepressiv
og behandlede sit personale som skidt.
Tobak og vinhandleren, denne nydelige beherskede
kvinde som gerne ville fortælle
om sin mands selvmord i kulilteforgiftning,
de dage hun havde fået et par ekstra skarpe
til halsen.
Døgnkiosken, som var et himmelsk kaos af stort set
alting; fra midt på gulvet (året rundt)
kasser med julepynt over ikke-lagerførte fuglefrø,
cykelkæder, dynger af sæbeartikler
og andre uigennemskueligheder.
Døgnkiosken i nr. 5 var ikke bare en butik
men et kæmpelegeme af materiel forstoppelse,
bestyret af en lun tyk fyr i blå kittel
som havde givet pokker i personlig hygiejne.
Efter Jagtvej (som var præget af et balstyrisk
kollegie) kunne villaerne
og deres hårdnakkede idyl begynde
kun afbrudt af enkelte købmænd, bagere,
blomkålsimportører, en enkelt pædofil
i spejdertøj på en førstesalsetage, mine
rige skolekammerater i deres samspilsramte hjem
og en fhv. teaterdirektør
som var gået personlig konkurs
hvilket kunne ses på ukrudtets længde
og de permanent nedrullede persienner -
på strækningen ud til Fruens Bøge,
hvor man kunne slå gækken løs
på det halvmondæne Restaurant Skoven,
eller bare få en kop kaffe med sin tante
en ørkesløs søndag
mens hun kvidrede ned i mågestellet.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar