Dagen er sammensat
af så tykke og glatte klichéer
som øjne og breve.
Heldigvis smutter disse komponenter ud af hånden
som håndsæbe, hvis man gider gribe om dem.
Alt hvad jeg kan negle
er et tænderskærende emblem
som er ude af trit med fysiske faktorer
og der er ikke et svar på dit hvorfor.
Man kan hvad man vil.
Overfor dig tør jeg vise en ordinær glæde.
Når du hvisker ordet 'dynamisk'
under samtlige uldne tæpper,
bliver du klædelig katteagtig.
Jeg får sådan en lyst til at vokse med opgaven
når du annoncerer det kontrafej -
dette dagens ansigt der er ommøbleret.
torsdag den 9. februar 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar