Årsagen

Jeg har kredset om barndommen før
men er nødt til at gøre det igen.
Ny årsag: Der var så meget mere af himlen dengang.

Der var engang hvor jeg havde gået så tungt
at jorden var blevet pløjet op af mine små fødder
og mit hoved var blevet ovalt.
Så tung kunne himlen være.

En anden gang havde jeg hængt under en trækrone
nærmest i et felt af gammel elektricitet
af idag helt glemte årsager.
Jeg tænker måske kedsomhed blandt enebørn.

At man skulle løfte benene når man gik
var en meget almindelig ordre dengang
men jeg havde mine atmosfæriske forstyrrelser.

Mine uvisheder var nærmest stimulerende
og jeg anede ikke at min oplysthed på sigt
ville undergrave min barndom.