Det grønne anlæg i byens gamle kerne
fremstår mellem afbarkning og udsmykning.
Spørger man de lokale ud fra den oplevelseskonto
vil svarene nok svæve i vinden. Grundtyper.
Æstetisk bevågenhed blandt Heidelbergmennesket
og Tarzan-typen vil nogen måske sige kan ligge
på et meget lille sted. Pryden er en lille stærkt
fortyndet dosis og den vekselvirker ikke med en
forbipasserende aura. Folk sidder på bænkene
og snakker om sankthansorme og foxterrierer -
stramme foxterrierer som bevidsthedsfænomener.
I dét lys fra de flimrende mosaiktræer tager jeg
hatten af for sjælen og hele den udslagene
opretholdelsesdrift.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar