tirsdag den 8. marts 2011

Drengeøgle

Jeg var en drengeøgle
langt væk fra huset
og de gamle hunøjne.

Jeg havde lige leget
med kviksølv
og var nu på vej
ind i et sommerfatamorgana.

Jeg sad på min cykel
på vej ned ad alléen
med fosforpiletræerne.

Jeg var smurt ind
i henrykkelse
og kunne høre via hjulene
at vejen var støbt i harper.

Alt dette

Disse mennesker, dette blod, dette rum
som er eftertænksomhedsmæssigt afrejst.
Her er dine ting og dine spredte øjeblikke
som du næsten ikke kan få hånd om.
Du er tryg i dette nu lige midt i det
velkendte gennemsivende panorama
og det kan høres på dit åndedræt
helt op i din rygs tomme nakke.

Hvad har din fordømte krop og ånd
at tigge om midt i mareridtets boblen?
Stik mig et smil og du får et velment
skulderklap mens vi snakker om
sollysets pludrende lysocean.
Hvad kan man ellers foretage sig
ved evolutionens endestation og slavestutteri?

Genfødsel

Jeg er kommet så nær en genfødsel
med en krop der ikke kan ret meget mere
og jeg er formet af sagte ords karvninger
samt knitrende lyde mens jeg spotter
denne lurendrejer kaldet fremtiden
hvor man kan drikke luft.

Du er den som lægger sangbunden
med et hjerte der slår sine samtlige volter
når vi i sjældent udsøgt lys
og sprøde som cellofan
kaster vore hoveder ind i skyerne
under påvirkning af kunstig hypnose.

Dødens bevægelser

Dødens bevægelser igennem
et villakvarter føddernes krampe
endnu ikke forstyrret i uvidenheden
konstatering af glasur hænderne
om bag nakken siddende i stand
tankerækkens slutresultat smiler
vandrer ned i baghaven knejsende
træder ind i en strømhvirvel selvom
realismen burde forbyde roterende
isse i umulige drejninger og munden
fyldes med jord foretager sig rejsen
ind i science fiction domænet
nej det er ikke muligt åsynet stivner
som et klatværk og dertil slipper
det hele op uvidenheden stupidt
sejrende de tikkende søvnbevidstheder
knaldet op en opvågning samt død
i en alternativ virkelighed.

onsdag den 2. marts 2011

Mindreværdskompleks

Når lidt over en moderat interesse
for din person tændes
kan jeg da godt sætte mig ind i
at du foruden forbavset glæde
også pludselig skal til at holde en vis
kynisme og nihilisme stangen
så du ikke bliver ufrivillig
utilregnelig og et dumt svin
som de taber interessen for.

Ikke ret mange gider at have famlende
psykopatiske muldvarpe henover
sine bryster og baller
eller sit hoved presset ned
i en spand med saltsyre
bare fordi du er syg
med dit selvdestruktive show
og ikke kan rumme det mindste.

mandag den 28. februar 2011

Vestfyn, 1966

Altid slagsmål hormonforkvaklet
i bondeidyl og støvskyer uskelnelige
fra den foregående
altid en smøg i kæften efter afsluttet
samleje en almenneskelig natur
og skrubtudser i pyjamas til stede
som oberservatører
flovheden som ternede skjorter
og hallo siger centralen
ad landevejen flagermusfikseret
sammen benævnt på kanten
tilstrækkeligt i skindet
erindrer skælvende kalveknæ
ja naturligvis det er direkte
op i høet konstruktionen skråsikker
og ældgamle lyde af knapper
skorstensrøgen skråtobak for
en sundere cancer
og glødende grin bag en hoppe
hjerterfri stegeso trofastheden
ruller dagen sammen søm mod søm
og spiser sig mæt i arvestykker.

Mit ansigt er snart så langt

Mit ansigt er snart så langt
at det ikke kan være i lejligheden
og det bliver heller ikke nemmere
når indfiltret spaghetti
gerne vil vælte op af alle skuffer -
men nu er jeg ude på altanen
som er produceret af kraftsky
og jeg sér dette ormefolk dernede
nærme sig råbsbanaliteten
meget hellige af synd
men så spiser jeg et stykke grundstof
og 'vupti' opnår et slags superblik
så jeg kan se de døjer
med en helvedes masse irregulære
bomuldsstykker inde i navlerne
mens fremtidens tanker om sødesuppe
indtaget med gafler
begynder at former sig inde i hovedet.