onsdag den 25. september 2013
Odense vol. 2
Gråden lige før latter og sang hen ad gaden
forlader sig tælleapparat ufriseret
med ømme brystvorter
en cancerangst udruget i endnu et forår
hvor et virvar af virkeligheder begynder
en konfirmation eksploderer
grinet over de voksnes rækker
havehegn samt bløde løg
et opmagasin af surhed
og bestemte gode råd
alt skal erfares og trodses
jeg vågner med et sæt
praler diskret over første orgasme
uden følgeskab af sperm
denne vej er efterhånden navngivet
en slugerverden
utålmodigt tilbagelænet
spiser drejende i længsel
mit udsyn til naboer og genboer
taktfast i gang med livet med en hånlig tøven
straks efter en kanotur som et punktum
et farvel til denne skole
indover forstanden
tanker bliver uforsonlige
usikkerheder ved jysk indtog
med bryllup lige på trapperne
bevægelser opblødt i pap
vidner om charmeoffensivens endeligt
med nye surheder
og firkanterier
husets fremgang
legitime brune øjne parat til ægtepagt
fliserne
felterne
ringbind med nazistisk ordensans
indskudte øjne og lemmer i føling
fremtiden skitseres som en guldrus
med voksne hvalpeøjne er han flyttet ind
med attituders passende folder
denne frapperende hårhjelm overvurderet
mut og måske utilregnelig
afsmag af russisk ortodoks skuffejern
svedigt afholdt
mursejlertræk
atmosfærisk påsat flugtnatur
mit pusterum
floffy og sølverisk over tings nærvær
åh at smugryge bag en busk
uden at indhalere
taktløse rapserier af bingopræmier
kicksøgende lurende med snart dårlig kulør
fyldes ja middagsradioavisen krongemt
og påskeliljer der lukker sig op
irrelevante idéer om jernmangel
overpøst rødvin matcher så dårligt
samtidens realia
avisruter i det uendelige
arbejdssky at rynke næsen riflet i vrede
i en verden vaflet og påtrængende
andre folks umættelige liv
skumringen og overhensynets gabestok
transformeret til chimpanse
rørt sammen med skyld og skam
spejler mig
pisker en stemning op
knolde af fornemmelser
en privatskole ud i konceptet dårlige vibrationer
sammen med ens uvillighed
torskemunde med eget udryk
piger i lækkert tøj
anderledes dimensioneret
blusel på behørig afstand
og sagen bliver porno
simpelthen porno
fumlende sådan overvældet
men pigerne er af porcelæn
vil strengt taget gerne bulende
en londontur som en dårlig parentes
solsortebøjet ved hjemkomst
jeg ser livet på ny
badets underværker
forhudens tilbagetrukkenhed
komfortabelt liebfraumilch i blinde
min mormor socialistisk nøjsom
og ja smilende guld sometimes
overtrumfet bridgehånd gyngende latter
af krokus at forklejne
en fortid hevet frem i øjenhøjde
overbærende i sit monstrum af en ungdom
selvbærende mod en skillerverden
kæk under himmelbly
dosmersedlens idioti
døren går op og i med synsaksen pels
derfra en verden trannet
uden de store nyhedsværdier
en frikadellefars med den rette elasticitet
retshaveriet på altanen
små varme næb ud fra tagskægget
summen og hvæs
hydrauliks triumf en bybus
smilets takst
grønthandleren i kongeblåt svindlersød
med alt for store hænder
det er midt i firserne
nye landvendinger af sexet karakter
funktionerne dulmes i lusket tilsnit
hold nu bare kæft og grin
efterlever i førnutid
beruset ud over det hele
selve råbet
vaklende samvittighedsnag
små stik i hovedbunden
en sandhed bliver pakket ind
i raslende fransk crepepapir
åh at gafle den tjald i stirrende grønhed
udsprunget angstneurose
just et trip løber af stablen
ved siden af en kammerats kartongrin
hjernekværnen eromantia metallisk i mælet
det er nittenhundrede syvogfirs
ihukommer uddannelsessteder asbest
korridormennesker gispende af værdighed
skifergrå rasledanse
store bryster
men jeg sætter mig på hænderne
et pensum sejler væk udvisket
af forfjamskede autoriteter
er jeg lagt på udskudsrampen
et renommé
en flot verden
et klik revet løs indeni
og her udhules hukommelsen
ungdommen bobler langsomt af i grønhed
fremover en anderledes dynamik.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar