Odense vol. 1

Selvfølgelig gråd over ny kaos
fingerspidserne prikkende på gåturen
frostbidt konstatering vigende lys
villa af mursten hvor nogen døde
bliver det nye domicil
underskrifter forseglet og alt stinker
fugtigt hjernen blitzer over fremmedheden
der sidder det resterende bagland
etablerer den ny vished
mit bevægelsessyn springende
sammenhæng et øjeblik i sort
men under kvindelige vingers pulsslag
defekt oliefyr i kælderen
plirrende forpligtelse overfor vedligeholdelse
det gælder sundhedens store bogstaver
over sanitetskaffen
gnistrende hårnet en anstrengelse
laksefarvet sammenstykket
dette nye liv taget i ed
over fugtige dørtrin
sejlende barndom
fulgt i skole krybeindstillet
værsågod at tage plads
værsågod at indtag fokus
udskudets kaglende nervøsitet
i borgerlige dyders dyneslag
et brag for manglende alternativer
kvalmende blokfløjter
med spytreserver i det uendelige
jeg er kommet hertil fremmedartet
og belastet siddende klinet
til en animeret stol
vanskabning i forlængelse af fedtethed
ergo en udsat post
ergo at modtage mindst nakkesvirp
meningsløse xylofoner
fremstrakte hænder skambidt
i tilnærmelsen ikke at være som dem
med tankerne mod det faderlige ophav
den rystende skrift på breve
synet af solen gennem blyindfattet glas
næsekløen smerten og savnets opfyldthed
stirrende øjenkontakt med en blå undulat
og så skyerne
en pæreregn mod ruden fuld af nærvær
røber en banalitet rytmisk lullet frem
til et forsøg på at forstå
da henter han mig
samkvemsretten sker fyldest
hjerter springer slag over
dagene går muligheder går i frø
fortrængningens signalstød
og smagen bliver rød
han er nu en gul skygge af sig selv
svedsprængte samtaler beplantet i løgn
over køkkenvasken hvor der støttes
bevidstheder er her på prøve
tagvinduets himmel er stanniol
formørker miljøet
men han formholder og griner usikkert
dødsangstens marvudsivning
levertallene er talt
optegner og bøjer samværets struktur
rørstrømsk spejler jeg mig i kobbertøj
det er sidste gang
sorgen i halsen begynder at pulsere
i denne livets dag
lader mig syreæde gennem kæbepartiet
ingen reaktion hos dem derhjemme
klarhederne er grumset suppe
spidse øren om monstro en blottelse
en afsløring
mellemrummene i nervesystemet
jeg ser fastholder og spørger stædigt
punkt et borddækningen
punkt to rygge der forlader rummet
ransager fortiden husets suk
underkæben vibrerer som et slag i skolen
overhørt kammeratligt bræk
en hjernerystelse
men kysser sangbunden
svovlfarvet udskældning kager sammen
misantropiens regn udklækkes
kroppen buttet siddende på nåle
da ringer telefonen skæbnesvangert
hjernen ruster sig ansigtsbegravet
hun får et budskab
stilheden popper op
han er gået bort sommeren død
formørkes og depressiv klorsmag slår ud
slår det hen ja nakker smerten
synger absurde sange
der burde give mening
præpubertetens tilstedeværelse er fedtet
nulrer anus uden håndgribelige årsager
hosteanfald og baghavens snørkelkroge
madæblers kurs mod kogning
i nødvendig slowmotion
sætter øjnene nænsomt på lur
faderløs og i svedfri kølighed
nærmer sig en flig begavet indsigt
i brugte møbler
halvhjertet drengeværelse
puster de tomme avner med stjerneøjne
ansatser til erotik ødelægges
over irritationsmomentet hesteplakat
rødmer i vrede og magtesløshed
over grænseoverskridende moderdesign
kulisserne rasler
nye tiltag
vestjysk workaholic på charmeoffensiv
fliseukrudt stræben mod arbejdsglæde
negationen min glødende flugt
indeni kælende for stridbarheden
går til præst organiseret morgengrim
dumme drengekroppe bøjet i krukkeri
unødvendighedens skaldede affære
mens anatomien raser i og for sig bimlende
om dette vokseværk rastløst smertefuldt
ja sådan duver rækkerne døve og tavse
fossilmenneskets gamle jern er til grin.