onsdag den 31. marts 2010

Kerteminde

Hærskaren af stilhed
omkring Johannes Larsens museum
gør sig hele tiden mulig bag sovende cement.
Folk render rundt med masker
med tonesporsillustrationer
kærlige og imødekommende.
Butikkerne knitrer deres lille respit
mens de pludrer feriebestemt
og cellofanagtigt.
Storebælt ligger doven og dvask
mere tilstrækkelig end det selv aner
i sin egenskab af farveskift.
Sommerstøvet kaster net i lyset
og lille Amanda overleverer sig selv
ufortrødent i sin ensomhed af sten.

1 kommentar:

  1. Nice møshø! Fedt at butikker kan 'pludre feriebestemt og cellofanagtigt' og igen fedt at cement kan 'sove' - (jeg lover fra nu af aldrig mere at sige 'fedt'). Et stemningsfyldt skriv med av og ekko der gaber mellem linjerne ..

    SvarSlet