Du nærmer dig det grusomme hus
hvor en særlig stemning hersker
og hvor et ræb af tortur
vælter ud af de åbne vinduer.
Du tiltrækkes af et magnetfelt
inde fra husets smalleste rum
hvor dunsten af død er stram
og hvor en omvendt støvsuger
blæser døde fostre ud i stimer.
Du styrter om på gulvet gispende
og kommer til at indhalere
et perverteret udflod
fra den værste skuffe.
En dampfløjte lyder.
Et ukendt hvæs forlader bronchierne.
Din hjerne eksploderer sammen med huset.
Du vågner skrigende op
med en svovlgul smag i munden
og en mærkelig rodkløe
af at være en voksen mand.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Du skrev engang til mig om at digte kunne have forhøjet blodtryk. Jeg tror jeg ved hvad du mente, nu.
SvarSletBehøver jeg også at understrege at det er godt?