Dørklokken gungrer i ørene
som en klangfuld ørentvist
jeg skal til at reagere
men stivner i stuen
stikker pegefingeren i munden
med et minihvin
henne i childrens corner
dørklokken
dørklokken
den fordømte mekanisme
jeg famler mig frem
til mere dumhed
der er ingen hjemme der.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar