Jeg er lige vågnet fra et epileptisk anfald
og samtlige af verdens sorte skyer
har sat sig i stævne lige over mit hoved.
Min hukommelse er blæst væk.
Der er nogle kroppe som vil mig noget.
Det er omsorg, ikke begær, går jeg ud fra.
Jeg bliver stablet på benene
og ganske svimmel modtager jeg en verden
ind mellem mine synsfordrejninger.
Jeg ér. Men jeg kunne lige så godt
være et lungetræ eller kattens opkast
men så vender hukommelsen gradvist tilbage.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar