mandag den 28. februar 2011

Jeg står og puster balloner op

Jeg står og puster balloner op
i huset der er renset ud for døre og vinduer
men hvor alt er inde i munden
og hænderne vrides af uforløst viden
hvis de ikke lige tager om dig
i noget der ligner kærtegn
under loftssurheden
hvor dimensionerne mageligt
kan tabes uldent
men det er jo også lige meget
fordi sprængt rumfornemmelse
føles genialt og fedt.

Tømmer mig foran jer

Tømmer mig foran jer på et særligt signal
men venter ikke på noget mellemforståelse
nu omsider hele mit tankesæt sat til tændsatser
omkring et kredsløb sylteansigter mødt op
med stemmer denne årstid disse mord
iscenesat til bevægelser bjæffende og sjælens
hulkort først du kender livets ulyde
en sækkepiberøv øjne der fortynder
og alle jer vrængbilleder voksende under
fysisk tyranni gid hvilken relation til noget sødt
en ødelagt radiator der mindes vandet
og dets trygge duresyngen.

søndag den 27. februar 2011

Intimitet

Seværdigheden drømmemejslet dansende
blotter skrævets døvstumhed fra
det røde orker ikke kagecreme
regnvejrskys smager saltkornene
på en fin krop lyden af hår favner
som tryghed i kortbølget modtagelse
og under trompetfanfare ses kønnet
er der ikke en syrlig lugt af kompost
gående ind i forhæng stadig de samme
mangler og pubeshår
til op over begge ører.

fredag den 25. februar 2011

Kræver solskinnet

Kræver solskinnet som en drøm
af balloner over byen således skal
det fornemmes og fjæset
strukket ud i modtagerflader dirrende
forblæst af flystribernes
hvide streger i socialiseret festoriginal
hovedet vendt mod skyerne
forstå det hvem der kan ganske alene
rundt skåret og intet begreb
om andet end kvanter
luftbårene stiklinge og den blå
farve airdynamisk filiong gong gong.

På vej ned ad trapperne

Jeg fløjter på ved ned ad trapperne
og flyver i solbeskinnet slowmotion
ud gennem hoveddøren -
bliver hængende lidt i luften
mens jeg stadig fløjtende
og nu også i latter
er i vanvittig god balance
mellem indånding og udånding
under urenes knuder
og den dunkende rumfornemmelse -
de knitrende gys over den
dalrende befrielse -
at være i live i sådan
en uhørt grad at hovedet
er så tæt på at blive sprængt
- stadig fløjtende
og nu også i stor fortrøstning
over fremtidens uhelbredelige soter -
disse vitale tut
mellem hjernepunkterne
mens jordens tiltrækningskraft
forgæves prøver at få mig ned.

torsdag den 24. februar 2011

Drømmen om den bonerte og kropumulige by

Drømmen om den bonerte
og kropumulige by
tager sin begyndelse og slutning
i ét og samme skizofrene skrig.

Imellemtiden har der været underliv
og deres plirrende fornemmelser
overfor afkom men som alligevel ikke
lykkedes eller noget som helst.

Her i de sidste drømmefaser
er den åndelige gigt tiltagende
og opløste folk stikker deres hoveder
ind gennem papirstynde vægge
og skriger samlejesvin til hinanden.

Den store fantastiske kærlighed

Den store fantastiske kærlighed
mellem dig og mig
i grønhedens lune firkanter
samt ind i lykkelige buer
af trivsel og kaffecirkler
er snart helt ubeskrivelig.

Enhver beskrivelse er i fare
for at blive klumset
og hen i retningen af gas
men perspektivernes skønhed
udfolder sig alligevel
i salige prim og bevægelser.