fredag den 22. november 2013
Din rummelighed
Jeg har fyldt dig med sygdom
og lunkne intetsigende drømme.
Min ånd er bundløst blæver.
Hvis jeg kunne,
flettede jeg en hængebro,
så jeg kunne komme tørskoet
over til dig,
uden at bemøje mig undervejs.
Du drømmer som et blikstille hav.
Jeg sitrer.
Min personage er blot en substans.
Du folder dig ud som en sol,
arme som udspyende varm brændsel,
og lukker dig sammen om mig,
mit fortrængte skrog.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar