Bagover, forover tilsynekomst og aet
festlighedens og fatalismens forår:
Gardinerne ruller sig selv ned
vi tror på spøgelser.
På varandaen fremmarch af idyl
nogenlunde troværdig
og håndspålæggelse de forbudte steder.
Lysekronen roterer.
Mundvige trækkes op med familiebånd
i vante folder og formørkelse
men barnet slår det tilbage
med solskin i øjnene.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar