Flump

Flump at miste sit ydre kimblad boblende
i en latinsk tankekværn tænderskærende
at hamre bordet til pindebrænde
for forståelsens gennembrud
eller leve i håbet
med alle nedstrygerne
og den store fortænkte sygdom
med dens efterfølgende kølvandstribe
som får blodet til at størkne
mens angsten opruster sig mælkehvidt
og jeg citerer: »i det stille vand er døden,
i bølgerne livet«
hvilket ikke helt forståes
hvilket lige så godt kunne være et principielt frigear
eller en abnorm forstørrelse af ansigtet
fordi det er sådan det er
når depressionen vokser sig til
som den den er
en pladdervoren kravlegård
for et voksent menneske
der førhen kunne bide sig selv i nakken for opdrift.