jamen så indblæses der luft
i hjernens hulheder og afsindigt
forbitret lidenskabeligt pustes
det op og gør sin entreda
i svømmetag ind mod kernen
med alt sin iver i at fremstå
meningsløst og vi har at gøre
med en enigma eller eventuelt
en fornuftsslutning som hænger
lidt afstumpet udskældt til
minde om et enkrati hvor
livsprincipper har det med at
sejre ud over det hele
indtil kedsomheden viser sit
farveløse fjæs men som med
sine myoser kan gøre sig
knapbar i uventede fixfaxerier
under hat med sig selv
dejá vuer af skyld humor
distraktion og hævngerrighed
*
fredag den 17. december 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Rif'sk!
SvarSletUdgiv, for fanden!