hvem ånder blidt i brisen
udspændt for noget
rablende tørv
indrammet af muldvarpeøje
aftenskyer der skrider ad helvede til
overrakt et ses snart
pas godt på dig selv
bagudvendt lidenskab
snogefedt i grøften
savner denne amok
frønsens gurglesnak i mit jordbærøre
blodtrykket der broderer luften
den uforgængelige sindssyge
der findes en knirkende sandhed
jeg tager bad i skrammel
lader det blære frem
du trækker i stedet lyserødt tyggegummi
ud af abrahams skød
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar