I forbindelse med livet
trædes der indover dørtærsklen
kniber øjnene i over noget kendt ukendt
en gammel pubertetsfornemmelse igangsættes
her har min voksendom ingen gennemslagskraft.
Stuen er fyldt med hende
og grænseoverskridelsernes venligheder
urefleksionen synes evig
jeg er atonalt misforstået
sprængt ind i væggen
til roulader af fortid.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar