Fejer de arytmiske metronomer af bordet
fandeme om vi gider dét mere.
Bagefter tager vi uventet tøjet af
og tværer hinandens detaljer ud
som de flademennesker vi er.
Skælver anonymt over usammenhængen
men vi er sgu to om at være i bevægelse.
Meningen har det med at komme
i intervaller ifølge mange forstande
som kværner stramt i seletøjet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar