onsdag den 6. januar 2010

I alting

Langsomt lukker jeg sammen
svedens respit udkrænget sort bagover
og så tænker jeg på ALT
intet mindre end ALT
bølgende tandkød
tentativt sammenbidt
med fyrværkeri i kraniet
udspyder små kloder
med så mange beslutningstætte tanker
og latteranfaldet
lige netop
sindssygens bevægelser
men VIL binde altings løse ender sammen
sprogløst i glødende sorthed
solløst styrtbad
løftende glimt
væk.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar