Langsomt lukker jeg sammen
svedens respit udkrænget sort bagover
og så tænker jeg på ALT
intet mindre end ALT
bølgende tandkød
tentativt sammenbidt
med fyrværkeri i kraniet
udspyder små kloder
med så mange beslutningstætte tanker
og latteranfaldet
lige netop
sindssygens bevægelser
men VIL binde altings løse ender sammen
sprogløst i glødende sorthed
solløst styrtbad
løftende glimt
væk.
skip to main |
skip to sidebar
Ingen kommentarer:
Send en kommentar