søndag den 12. januar 2014

Denne vinter


Denne vinter
er ikke en afmontering
af et kæmpestort olieindblæsnings-aggregat
for at få plads til en Dobermann
i oliefyret.

Denne vinter
er en tandløs drypmund
med de lamme fingerspidser i dyppekogeren
for at falde naturligt ind i den
interimistiske bopæl i vandmasserne.

søndag den 5. januar 2014

Asiedag

Enten sluger jeg vækstlyset
i bjergets lysende guld
og graver gamle råb op
fra den frosne jord
mens nederlagets majestæt
trutter valdhorn
skinnende i mængden
blandt andre uhåndgribelige
eller også må jeg drive min tunge
afsted på nyhøvlet møllehjul
og tro på form forvandles
i modningssødmens asie
som altid ligger luegylden
ensfarvet vaccineret
fri for stillingtagen.

lørdag den 30. november 2013

I pauserne

I pauserne ser du mere end hvordan det reelt forholder sig,
hvilket er interessant for dit mellemrum,
som ikke er sværtet af information
i sammenhængende og usammenhængende rækkefølger.
I pauserne resulterer hjernen sig så futilt
at basstrengene der og i hjertet
slår sine utallige volter.
Derefter er du brændt elektricitet,
kimende på endnu en sightseeing.

lørdag den 23. november 2013

Savn

Vandstrømmene er
også drømmenes retning.

Lyset flimrer nu
for os der savner.

Men i stjerneskuddet
lander kærligheden.

Vi skal gøre det muligt
med jordiske kys.

fredag den 22. november 2013

Din rummelighed


Jeg har fyldt dig med sygdom
og lunkne intetsigende drømme.
Min ånd er bundløst blæver.
Hvis jeg kunne,
flettede jeg en hængebro,
så jeg kunne komme tørskoet
over til dig,
uden at bemøje mig undervejs.

Du drømmer som et blikstille hav.
Jeg sitrer.
Min personage er blot en substans.
Du folder dig ud som en sol,
arme som udspyende varm brændsel,
og lukker dig sammen om mig,
mit fortrængte skrog.

mandag den 18. november 2013

Portræt



En egn er glad.
Et agern er som bekendt et frø.
Det vil spire og måske vokse op som et egetræ.
Hvis vi forestiller os farven ozongrøn, er vi ovre i den rette fornemmelse.
Det rette billede.
Fylde og værdighed.
Dammen var ikke ret stor før dæmningen og vejen blev bygget.
Hun står og kigger vejrbidt.
Hun er iført en alt for stor hat.
Eventuelt verdens største.
Det er faktisk lidt synd, for hun har sådan en smukt ansigt.
Hun står og rømmer sig sødt under den gigantiske hatteskygge.
Hun er en habil maler, men senere i dag holder hun fest.
Der vil ankomme klovne, zigeunere og akrobater med visse skavanker.
Dagen vil skille sig ud, fordi de faste hviletider er taget af programmet.

fredag den 15. november 2013

Elektronen


Pøjt! sagde den lille virtuelle partikel, da den blev virkelig og smilede fro over sine nye glimtvise bekendtskaber. Men den var så følsom, ja, nærmest lidt rørstrømsk over de nye begyndelsesbetingelser, at det tappede den momentvis for energi. Den kunne nogle gange se så træt ud, ligne en hængt kat, især hvis den blev registreret og overbegloet af en nævenyttig detektor. Men altså, nu kunne den pryde sig med titlen "Elektron", hvilket der var mere prestige og gennemslagskraft i. Den kunne faktisk føle sig mere lækker nu. Selv henfaldsprocesserne, som nu var blevet en ny eksotisk mulighed, virkede både frækt og ophidsende, ikke mindst i sammenligning med dens tidligere virtuelle noget grå spøgelsestilværelse. En anden grund til dens nye træthed, var det her ørkesløse impulsmoment. Hvorfor fanden skal jeg altid rotere? brokkede den sig jævnligt, men den var trods alt underlagt visse love, især efter den luksus, at iføre sig en hvilemasse.