mandag den 18. november 2013

Portræt



En egn er glad.
Et agern er som bekendt et frø.
Det vil spire og måske vokse op som et egetræ.
Hvis vi forestiller os farven ozongrøn, er vi ovre i den rette fornemmelse.
Det rette billede.
Fylde og værdighed.
Dammen var ikke ret stor før dæmningen og vejen blev bygget.
Hun står og kigger vejrbidt.
Hun er iført en alt for stor hat.
Eventuelt verdens største.
Det er faktisk lidt synd, for hun har sådan en smukt ansigt.
Hun står og rømmer sig sødt under den gigantiske hatteskygge.
Hun er en habil maler, men senere i dag holder hun fest.
Der vil ankomme klovne, zigeunere og akrobater med visse skavanker.
Dagen vil skille sig ud, fordi de faste hviletider er taget af programmet.

fredag den 15. november 2013

Elektronen


Pøjt! sagde den lille virtuelle partikel, da den blev virkelig og smilede fro over sine nye glimtvise bekendtskaber. Men den var så følsom, ja, nærmest lidt rørstrømsk over de nye begyndelsesbetingelser, at det tappede den momentvis for energi. Den kunne nogle gange se så træt ud, ligne en hængt kat, især hvis den blev registreret og overbegloet af en nævenyttig detektor. Men altså, nu kunne den pryde sig med titlen "Elektron", hvilket der var mere prestige og gennemslagskraft i. Den kunne faktisk føle sig mere lækker nu. Selv henfaldsprocesserne, som nu var blevet en ny eksotisk mulighed, virkede både frækt og ophidsende, ikke mindst i sammenligning med dens tidligere virtuelle noget grå spøgelsestilværelse. En anden grund til dens nye træthed, var det her ørkesløse impulsmoment. Hvorfor fanden skal jeg altid rotere? brokkede den sig jævnligt, men den var trods alt underlagt visse love, især efter den luksus, at iføre sig en hvilemasse.

mandag den 11. november 2013



Tak stilhed om du gror over kanten uden os
udbytningen alene tak for mørke lys
og blod
at vi
at vi indsæbet
i handlingen og huse
vi spiller med god samvittighed
hvisker købt og solgt
til energien klemt sammen
og isprængt sult
en mulighed
til strømmens sang.

onsdag den 6. november 2013


Din by smiler. Din by lugter. Halvt af rovdyr, halvt af altheabolsjer. I mørket, lille ven. I nordlyset, kampvægtige kammerat. Observationsballoner får deres velfortjente renaissance. Er der en sødme, og hvor har den udspring i dag? Bevidstheden kræver sin ret. Valget står mellem optisk bedrageri og realisme.

torsdag den 24. oktober 2013


Den gamle baby
kniber sin munding af
moderinstallationen.

Det er en fri verden.

tirsdag den 15. oktober 2013

Oktoberfrise


Livet er en bevægelse mod døden. Det behøves der ikke tænkes på hele tiden. Oktober er noget tilbagevendende ligesom så meget andet. Som regel har jeg slet ikke lyst til at dø. Jeg vil leve. Jeg vil leve og ånde for kærligheden og tænke mine tanker. Kærligheden er lyde og syn. Kærligheden er skønne pulsslag der bygger noget op. Det er en drejelig scene. Alting.

torsdag den 10. oktober 2013

Den kære hjemegn


Vi bor et sted hvor signalværdierne er omvendt proportionelle med det faktiske,
hvor kvinder siger uhm gennem megafoner,
hvor dun fra hvaler stables op og udgør portrætskygger,
hvor idiosynkrasien koges ind til maggiterninger,
hvor dødsvisheden bliver pakket ind i crepepapir,
og hvor kvantemekanikken ophæves og folk går igennem murstensvægge.