tirsdag den 8. oktober 2013
Blændet af mælk
Blændet af mælk
og gyset over fiskeparringen,
rakte hun mig arterieklemmen,
uden at vide hvem hun var.
Jeg har stræbt efter meget forståelse,
men til gengæld vil jeg løfte mig i æter,
lade øjeblikket simre mellem synsnerve
og nethinde.
Mørket er fingerstrøg.
Mørket er et sprog der siver ind og af sprækker
og igennem min rygrad.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar