Buster

Sommeren er slut. Buster står og udstøder små lyde ud gennem næsen, og begynder at erkende sandheden om sin tilstand. Støvet fra fejemaskinen sætter sig på hans skosnuder. Ansigtet er wc-blåt, mens han funderer over hvad slutmålet er. Klatøjet og med en fornemmelse af, at have et eller andet oppe bagi, kommer dagen i skred ned ad det morgenlyse Nørregade. Kirketårnet. Brudstykker af tanker. Glas der splintres. En verdenskunst der lynhurtigt vajer henover hans forstand som transparenter. En forstand hvor forbindelsen mellem lillehjerne og storhjerne er en hønsestige.