Der er en klangmasse
en vægtfuld værdighed et sted at veje
et bitter orange smil
en kronisk betændelse i en kirtel i øjenlåget
og nogen siger vi skal danse.
Der er en udviklingshæmmet konsonant
et skandinavisk opløsningsmiddel
et japansk råsilkestof blafrende i vinden
en stemningsforladt person med et afskedsdigt
og nogen kan og vil indføre livløse genstande
og begreber talende.
Der er en smuk verden
en pragtfuld tilværelse der ånder under forhandlersystemet
et udskænkningssted med udvidet frihed
en unik sygdomsbehandling med farvet lys
og nogen siger vi skal tage hinanden i (h)ånden
mens analyseapparatet lægges hen i skuffen.
søndag den 9. oktober 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Feeee'
SvarSlet