Det bliver ikke nemt at få dette til
at rime på meningsfyldthed;
men vi har en svensker,
en apatisk svensker ovenikøbet
og her render det litterære udsving sig
allerede ind i en blindtarm,
selvom vi i dét åndedræt kan nævne interessante ting
som Månens bane omkring Jorden
eller inkludere nogle videnskabelige begrundelser
for menneskets udbredelse på Jorden,
men det svinger ikke i et digt
hvor startvanskelighederne er synlige
og jeg tænker, at vi må tage den svensker under armen
og påbegynde en gåtur,
måske helt ud af digtet,
så digtet kan få mulighed for
at samle sig og gøre sine overvejelser
og smide sine sære overfrakker,
sparke til de åndelige hyttefade
samt de snøvlende fællesmenneskelige typer
som f.eks hele tiden anbefaler mere fisk
eller mere ulegemlig sex i dagtimerne
og manglen på sæd begynder at understrege sig,
så ja, planeternes indbyrdes stilling
sammen med de knirkende bruskskiver i knæene,
fortæller mere eller mindre tydeligt,
at digtet har lang vej endnu.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar