Blæst og regn

Fra et hydraulisk synspunkt
kan der være noget forstemmende
og nærmest meningsløst i at sige 'hula hula'
i givet fald
er det ikke noget der perspektiverer
på en blæstrig dag i august 2011
så langt fra tidernes urmørke
og så tæt på menneskehedens frigørelseskamp
for hvad betyder det at komme videre
under kapitalismens åg
når man mare er et af hullerne
i den bruttonationale bærepose
og det er stadig svært
at få sat ord på en ikke-eksisterende tankerække
enten på grund af skadelige lægemidler
eller solsortens tonale slyngninger
for den VIL nemlig stadig
selvom regnmængderne forsøger at drukne den.

Frugtkonkreter

Du benytter dig af livets indhold
i denne slags nutidige døds latterlighed
og din opadstræben er beseglet med møl
men din sugende tulipanmund
sammen med din forfra-flirtende adfærd
gør dagligdagens grå husbukke mere blodfarvet
mens de gennemkløves af luft
og de sidste indramninger
af frugtkonkreter hænges op på væggen.

Langt derude

Langt derude på morænelandet
hvor hærskarer af lygtemænd
og deforme arbejdsnarkomaner strejfer rundt
er der hele tiden et gennembrud af hænder
og en tendens til hele tiden
at gløde de her forbandede gerningsjern
altsammen for at man skal tabe pusten
samt sit lille fine seksuelle intellekt.

Punktet

I så mange halve tilstande
har jeg været skåret over i to halve
eller muligvis flere
uden at vide hvor fodfæstet
var mest fornuftigt.

Jeg har hentet dagsrester tilbage
så mange gange
at det resulterede i epilepsi
og ensomhed knust i tavshed.

Nu er jeg nået et punkt
i min vaskeægte tilværelse
hvor en halvfugtig blå fornemmelse
begynder at ligne menneskelig respons
og klar kærlig velvilje.

Inspirationes vinde

Er det ikke sådan
når inspirationens vinde
blæser ind udefra
at afslappelsens kældersekund
ophæver dødsvisheden
eller understreger den
mens vildtvoksende detaljer
opløftes af smuk angst
ikke nødvendigvis befængt med mening
bag hovedet med dets futile hul
men hele denne psykiske lagkage
som får hjernen fyret af
til lige delt dominoeffekt
og buksefest?

Déficit de sommeil

Telefonen ringer
men du trutter i bækkentrompeter
eller prøver at intellektualisere himmerriget
med feberen som en saks ud af øjnene
parat til at spise og sluge alting.
Din eksistens har gjort vold på en tidelig morgen
og et mosekonebryggeri
mens vi håbede på noget
sådan næsten helt uden mund
i denne ekspanderende udspilede narrefisse
hvor svaret altid er syre.

Jeg

Jeg er sådan en dreng
som til den ældgamle lyd
af støvler og slikposer
forsøger at møve sig frem
med uforløst viden
til nutiden.