Der kommer et parforhold
gennem spindelvævet
for øjeblikket stiv
helt ud i øreflipperne
endnu med uafsluttet forventning
samlet i aftenduggen
og med jordslået hørm
uromantisk enestående
beklemt om hjertet
og som fuglenes tavshed understreger
er det ugnisten
de gnavne dage
fra et pligtopfyldende ubehag
der ligger som mosekonebryg
henover forstanden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar