Mindst én gang
i en forudstrukken evighed
vil samtlige skrubtudser eksplodere
lige på det tidspunkt
hvor natten ikke kan mere
og begynder at forvandle sig
til morgenstund.
En almenmenneskelighed
vil eventuelt stå afspadseret
og rubricere det som røgelse og myrra
fordi det er det eneste
som er gået i arv
mens lysets fotoner sluger mørket.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
slejmmyndenme helt i orden
SvarSletWOW.
SvarSletDu kan sgu endnu! Og så vidt jeg husker, har din hjerne produceret overskudsfedt i lang tid....
Det er jo ekstremt vidtrækkende lyrik, med meget dybe spirituelle antydninger.
Smukt formuleret
Søren Kruse