Mindst én gang

Mindst én gang
i en forudstrukken evighed
vil samtlige skrubtudser eksplodere
lige på det tidspunkt
hvor natten ikke kan mere
og begynder at forvandle sig
til morgenstund.
En almenmenneskelighed
vil eventuelt stå afspadseret
og rubricere det som røgelse og myrra
fordi det er det eneste
som er gået i arv
mens lysets fotoner sluger mørket.

Jeg har fået irmund

Det kan bare ikke være rigtigt
og det kan det så alligevel.
Jeg har fået irmund.
Den opstod vel omtrent på samme tid
som da de samlede havet op
i gennemskuelig skyrædsel.
Fortæl mig lidt om tingene.
Hvordan står jeg her i utegnelig teknik
hængt op i frakkeærmer
og med en udslettelse hængende over hovedet?
Aha, du vil ikke sige noget
men kun stædig og stolt vise mig
hvordan du i dejlig tyk syre
vader ind og ud af dit svampeeksil.
Argh, men smil til mig
dit dejlige behandlingskrævende individ.
Smil til mig med hele okularet åbent
og den trofaste grå hinde penetreret.
Jeg har sandelig fået irmund.

4. maj

Det latterlige i formålet i hensigten
i at indikere et japansk kirsebærtræs
levende skyer og tidspunktet
ja så sugende mellem fortænder
med påmindelserne om en epoke
med arvebiologisk livsglæde:
det er forår og Danmark frit
forløst i slanke bøgetræer
i et famlende fotosyntetisk lys
og forhistorisk dvælen
efter en knust tankevirksomhed
sammen med dette backup - denne hærskare
af tunge betonbørn
som uimponeret ifører sig høretelefoner
under lavtgående antikvariske jagerfly.