torsdag den 28. april 2011

Væren

Intet kan ikke lade sig gøre, miraklet vil indfinde sig i en nogen grad formastelighed, i en anvendelig tid og du tror snart på den på forhånd kendte historie fra revner og sprækker, men ikke nødvendigvis.

Vigtigheden i at have orden i sit bagland og være afholdende over for upopulære cafeer skruer du fast nu, mens dæmonerne gør sig til på slagfærdigt land, hvilket udstyrer dig med tegn eller figurer som i konceptionen gør dig ligevægtig.

Der er altid nogen som anbefaler visse farver, men bevidsthedens inderside er måske fløjtende ligeglad, bare den distinkte lyseblå er til stede, så kan tankerne bevæge sig ud fra fit kropslige rodfæste, moderhulen og det rævesovende køn.

Kan du, så vil du, hvorefter du med syngende tolerance kan erklære dig i ét med det omsiggribende, hvor det konkrete skiftevis er på eller ikke på, som når du sammensætter: jeg kunne godt tænke mig egentlig ville det være hvad som helst eventuelt ved ikke føler bare. Føler.

onsdag den 27. april 2011

De lå derinde og havde samleje

Jeg var vel nærmest lige blevet teenager
den eftermiddag jeg kom hjem
til denne mistænkelige stilhed
og så skuffejernet lænet op ad muren
ved siden af klap-ud-bordet
hvor termokanden stod og suste.
Jeg gik ind i huset.
Deres stønnen kom ud gennem
dørens knasthuller og nøglehul
og jeg vidste ganske nøje hvad det
udløste inde i min sjæl.
Der opstod en slags frustration
blandet med liderlighed
og en spids irritation
som næsten fremkaldte
en vibrator inde i hjernen.

Ånd og råderum

Åbenlyst skamfuld ind i drømmen om virkeligheden
underforstået replikløst stirrende udkæmpende
ufrivillighedens tyranni der trækker veksler
uhusket kategoriserende som et ufortolket
underskud signalerende forstillelse
mens idéen om en bevægelse syder denne akse
påtager sig manerer retningsbestemt
tilnærmelsesvist omskabt i løbende udvikling
på krumfladen ubestemt af væsen
bogstaveligt talt træt i tredobbelte
dimensionsforskyndelser forkyndt af ordstrømme
mælkespastisk hensynsløst hvilket gennemtrænges
elastisk blafrende i en begrænset lokalitet
sammensyet blokeret for yderligere erfaringer
eller hvad ved jeg?