Min mormor lignede en hel industri
som hun sled på cyklen op ad bakke
på vej ud til stranden.
Jeg cyklede bagved og så hendes røvbalder
movere op og ned som store bløde stempler
umanerligt i deres egen konsistens.
Vi havde skudt genvej sagde hun
med et kløvet åndedræt da vi endelig
nåede stranden og hun hostede fluer op.
Draperet med tuc og ananassodavand
sad jeg i sandet og betragtede hendes
faunaagtige konturer med vandet bagved.
Ude i vandet så jeg spor af en sandorm
på tværs af den bølgede sandbund
og det gav et øjebliks hvidhed i forstanden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar