Ved foden af Matterhorn

Da drejer dette modeljernbaneland
af flader og bjerge med solfald
duft af fremmed vækst
i den tænkte stund kogle gnejs
en beundring, en tørst, en svedetur
på så meget opslået natur
gavmild over for sine morgenofre
i bjælkebyer uden biler
forøget turistvirksomhed
pukleriet over at nå over trægrænsen
flirten med styrtet
helikoptere i svæverummet
mens solen forsvinder bag bjergets kulde
som skider på de afdøde helte
en stjernenat af sjælden format
vugger gennem tiden og øjnene
til lyden af tændt varmeapparat.