I en glorie af glæde
begynder jeg så småt at blive klarsynet
og ja, næsten fortrøstningsfuld.
Verden har heldigvis altid været af lave
til hver en tid - intet nyt i det
og med det som stillads
bygger menneskesjælen sin bolig
på denne ufravigelige
desperationens sikre grund.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar