*

jamen så indblæses der luft
i hjernens hulheder og afsindigt
forbitret lidenskabeligt pustes
det op og gør sin entreda
i svømmetag ind mod kernen
med alt sin iver i at fremstå
meningsløst og vi har at gøre
med en enigma eller eventuelt
en fornuftsslutning som hænger
lidt afstumpet udskældt til
minde om et enkrati hvor
livsprincipper har det med at
sejre ud over det hele
indtil kedsomheden viser sit
farveløse fjæs men som med
sine myoser kan gøre sig
knapbar i uventede fixfaxerier
under hat med sig selv
dejá vuer af skyld humor
distraktion og hævngerrighed

*

Ground Zero

Der i den ujomfruelige sne
mere sort end hvid
mellem husmurene
i det forsinkede lys om eftermiddagen
vader jeg med bæreposer
fyldt med tomme flasker
som skal omsættes til morgenmad
og ja, det er pisse trivielt
men ikke desto mindre mit liv
min insisterende virkelighed
i sin opsætning af hovedpine
til det at mærke jordrotationen
med mænd der spytter på gaden
og kvinder som forbander deres blødning.

FANDEMAR

Når man har sat sig ned på den evige stol
og har kastet håndklædet i ringen
mens konturene flyder ud,
så er man FANDEMAR gået i stå
og så er det kraftedeme lige meget
med disse koder ude i universet
eller tempelblomsterne
eller genierne
eller muldyrene
måske svenskerne
for alting er en overgang
og alt er ingenting
fandemar så -
du er skidehamrende hyacintforvent
uden så meget som én eneste human trækning
og du er en syngende morder
der dræber for at overleve,
for at hævne
for at lave om
og nu begynder mine siddesår at pifte med.

Hvad sker der inde i digterens hoved?

Hvad sker der inde i digterens hoved?
Er han på vej til Golgatha
med en dæmonisk skopudser
som hele tiden peger ildevarslende
ned på hans skotøj,
eller er der opstået et skrigende behov
for tivolimønstrede vitaminer
der totalt afviger
fra betænksomhedens rytme
men som får den uhåndgribelige sølvfasan
til at flakse i det mørke rum?
Ærligt talt, vi ved det ikke
og kan kun banalisere det
som naturens skæve gang,
eller vankelvorne stjernestilladser
samt kogende hjerteblod
der er gået i omkreds om solen
til irritation for en lille ufuldendt vorherre.

Jeg siger det rørstrømsk

Jeg siger det rørstrømsk:
Jeg har elsket,
ja, jeg har været gået i besættelse
over en seng, et vindue
et spisekammer
og et par sko
fine funktionelle sko
som har fået mine fødder afsted
sammen med sjælen
hvenover en lille procentdel
af jordkloden
hvor jeg har hilst på folk
på forskellige niveauer
og talt med det dumme hav
for at vende hjem
til de ting jeg altid har elsket.

Ikke Pablo Picasso's vinkelforfløjne kubisme

Ikke Pablo Picasso's vinkelforfløjne kubisme
ej heller denne levergule piphans
undsluppet fra galeanstalten
kneppet langt ned i kælderhalsen
udenfor lands lov og ret
for at få perspektiv i lortet
eller en hånligt henkastet æske risotto
for eksotisk at træde uden for vadecirklerne.

Men et øjebliks opvågenhed
som et humoristisk fordømt æsel
skrydende gennem menneskelige vragrester
ud på den anden side af alfarvej
og væk fra skriftestolenes kunstmørke.

Døden er demokratisk

Døden er demokratisk
siger de henne på bænken
mens frosten plukker pupillerne
og Snehvide kommer til syne.